Grundtvig, N. F. S. Odin og Saga Meddelelse om Odin og Saga

Historie

✂ Intentionen fra redaktørerne var, at Odin og Saga skulle indeholde afhandlinger om historie, poesi og filosofi. Som 👤Flemming Lundgreen-Nielsen påpeger, bærer subskriptionsindbydelsen præg af “Grundtvigs udtryksform” (►1979, s. 11). Hensigtserklæringerne knytter ligeledes an til Grundtvigs interesser i årene på Valkendorf. Tidsskriftet skal trykke afhandlinger, der ikke blot er detailstudier, men derimod kaster “et dybere Blik” på historien, s. [1].

✂ Siden efteråret 1808 havde Grundtvig undervist i historie og geografi på privatskolen Det Schouboeske Institut og skulle i 1812 udgive ► Verdenskrøniken , som var hans første forsøg på at skrive universalhistorie, dvs. verdenshistorie, der lægger vægt på historien som en sammenhængende udvikling.

Poesi

✂ Når det gælder litteraturen, skelnes der i subskriptionsindbydelsen mellem “Vers og Poesi”, s. [1]. Vers skal forstås som digte, der alene gennem rim og rytme kan karakteriseres som sådan, mens poesien har ganske andre og mere romantiske aspirationer. Denne skelnen kan også findes i Grundtvigs dagbogsoptegnelse om poesiens væsen fra 1805. Her sondrer Grundtvig mellem “Versemagere [...] og Poeter” (► Dag- og Udtogsbøger 1 1979, s. 219). Heri ligger en reminiscens fra 👤Steffens' 👤Goethe-forelæsninger i 1803.

✂ Ifølge Grundtvig skelnede 👤Steffens mellem poesi og kunst (► Dag- og Udtogsbøger 1 1979, s. 226), hvilket Grundtvig overtog i sin afhandling ►“Om Schiller og Bruden fra Messina” (1807), se hertil indledningen til samme afhandling, afsnittet “Poesi kontra kunst”.

✂ Med inspiration fra 👤Steffens definerer Grundtvig poesi i modsætning til kunst og vers som “alt det som bærer det Eviges Præg” (► Dag- og Udtogsbøger 1 1979, s. 220). Den sande poesi vidner om det evige.

✂ Udover digte skal tidsskriftet indeholde “Bemærkninger over Skjaldskab i det Hele og det Enkelte” (s. [1]), antagelig tekster af poetologisk og æstetisk karakter, samt mytologisk og historisk digtning.

Filosofi

✂ Næsten to tredjedele af subskriptionsindbydelsen behandler filosofien, først i overordnede vendinger, dernæst med mere konkrete løfter om tidsskriftets indhold. Sidstnævnte er en gennemgang af 👤Sibberns påtænkte bidrag, mens førstnævnte i højere grad bærer præg af Grundtvigs romantisk inspirerede videnskabssyn. Ligesom i historiens og poesiens tilfælde loves der en undersøgelse af filosofiens dybere sammenhæng. I sin anvendelse af begreberne ‘enhed’, ‘del’ og ‘helhed’ bærer teksten mindelser af 👤Steffens' filosofiske indledningsforelæsninger fra 1803. I den første forelæsning formulerer 👤Steffens filosofiens universelle aspirationer på følgende vis: “Ethvert philosophisk Foredrag er nödvendig et Continuum, et organisk Heelt, ikke et Aggregat af enkelte Sentenzer. Alt enkelt forstaaes blot i sin Forbindelse med det Heele” (►Steffens 1996, s. 11).

✂ Udførelsen af det filosofiske program tilfaldt 👤Sibbern: Først skulle hans tredje prisopgave fra 1810 om “Filosofiens Princip og Væsen” udgives (s. [2]). Prisopgaven er ikke bevaret (►Himmelstrup 1934, s. 29). Dernæst skulle en afhandling følge om “et Princip for en filosofisk Lyksalighedslære”, s. [3]. Til sidst omtales en afhandling om 👤Friedrich Schiller, der både beskæftigede Grundtvig og 👤Sibbern. Afhandlingen præsenteres som en moralfilosofisk undersøgelse om “den menneskelige Sjels Frihed” som et modstykke til den foregående afhandling. Det må derfor antages, at 👤Sibbern var forfatteren.