Paa
👤Adam Oehlenschlægers
►Fødselsdag
den 14de November 1809►.
✂
Hisset, hvor Druerne gro
Og modnes i varige Sommer,
Hist, hvor sig speile saa fro
I Floden de deilige ►Blommer;
Der over Høie og Enge
►Sittarens klingende Strænge
Toned om Elskov og Lyst.
✂
Hvor Granen saa sørgelig grøn
Sig løfter i Vinter og Sommer,
Hvor sig for Elvenes Drøn
Skjule de frygtsomme ►Blommer,
Lød mellem svarende Fjelde
Harpen om Kraft og om Vælde,
Sjelden om Kærligheds Lyst.
✂
Midt mellem Syden og Nord
Hersker ei Vinter, ei Sommer,
Nærende Urter paa Jord
►Trænge de yndige ►Blommer.
Her blev til Høi, hvad i Norden var Fjeld,
Sø blev af Sydens det rislende Væld.
Vaklende ►saa mellem Norden og Syd
Sjelden i Ekko hensvæved en Lyd
Mat over tause, ►ombølgede Slette.
✂
Tiderne ►runde, og Tonen i Syd
Slumred som Braget i Norden,
Atter opvaagnende, Braget mod Syd
Stævned, og Tonen mod Norden,
192
167
(PS)
Folkene lytted og hørte med Fryd
►Sittar og Harpe i nordlige Syd
Smeltende, rungende, lyde.
✂
Midt mellem Syden og Nord
Breder sig 📌Dannemarks Slette,
►Stundum de ►Blommer paa Jord
Saaes i Krands sig at flette,
►Stundum ►og hørtes fra Norden
Lyd, som af fjernere Torden.
✂
Tiden er kommen. O ►ser
Og ►lytter, I 📌Dannemarks Skarer!
Sletterne tie ei mer,
Guddommen sig aabenbarer.
►Hører, hvor Bjergelven lyder!
►Ser, hvor den skummende flyder
Midt gennem ►blommede Eng!
✂
📌Dannemark! Fædreland! knæl
Rørt paa de fædrene Høie!
Guderne løste din Sjæl,
Tak dem med taarefuldt Øie!
Nu tør du blande dig, sydlige Nord!
Stolt mellem Landenes syngende Kor.
✂
📌Dannemark! Fædreneland!
Iklæd dig dit herligste Smykke!
Gak til den bølgende Strand
Paa Dagen som fødte din Lykke!
►Send over Havet din Elskedes Navn,
Kald ham tilbage i moderlig Favn!►
✂ Grundtvig.