Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Paa Adam Oehlenschlægers Fødselsdag den 14de November 1809

3

Midt mellem Syden og Nord
Hersker ei Vinter, ei Sommer,
Nærende Urter paa Jord
Trænge de yndige Blommer.
Her blev til Høi, hvad i Norden var Fjeld,
Sø blev af Sydens det rislende Væld.
Vaklende saa mellem Norden og Syd
Sjelden i Ekko hensvæved en Lyd
Mat over tause, ombølgede Slette.