↩ Dersom vi første Gang saae Jeppe hvor han hugger mellem sig og Stammen, saae ham dumpe, dø ved Per Asens Suk og opstaa omtrent som han opstaaer; dersom han, savnende sin Hest, hørte at en Per Asen var Borgemester i Kallundborg, og nu sluttede kløgtig, at det maatte være hans Per; dersom han straks for de tyve Daler købte Koen, slagtede, borttrillede og solgte den, krævede Betaling og hævnede sig paa Bedrageren, da vilde det ei undre os at den eviggrædende Prindsesse brast i Latter ved Fortællingen, vi vilde selv le med, og kunde uden Møie sige hvoraf vi lo. Da vare vi fri for det saare ukomiske Udsmidelses Optrin, samt for den hele Birtemoer, og under ⓘ den Forudsætning at Alt gik rask frem, undgik vi alle de søndrende Bemærkninger og kedsommelige Episoder hvormed vi nu maa drages. Udentvivl havde dette været fuld Erstatning for de enkelte komiske Tanker og den ene Stilling, som da maatte været borte, uden dog derfor at gaa tabte, da de vel en anden Gang vilde fundet deres Plads.