↩ Denne Digter, hvis danske Tunge en ►Tidlang forstummede, medens han fjern fra Fædrelandet øvede sig i fremmed ►Maal, besøgte i Høst 1806 atter det 📌Dannemark, der med høilig Gammen saae Digtergnisten i hans Indre ulme, kæmpe og frembryde i Lue. Sit Besøg forevigede han, som Fyrsters Sæd monne være, ved kostelige Gaver, og skønt meget af hvad han gav, ►alt forhen tilhørte os, ►forbandt dog ei lidet med sit indre Værd Nyhedens ►Ynde, medens Noget lod sig i nyt ►Klædemon tilsyne.