↩ De to næste breve, Grundtvig fremhæver, er ►“Rom og Paris” og ►“Romerering” begge stilet til 👤A.C. Gierlew i Rom. I det sidste behandler 👤Baggesen forholdet mellem det nye (romantikken og ved navns nævnelse forfatterne 👤Tieck, 👤Schlegel, 👤Oehlenschläger og 👤Goethe) og det gamle (klassikken). 👤Vilhelm Andersen har kaldt brevet for 👤Baggesens litterære testamente (►Andersen og Petersen 1934, s. 832), og Grundtvig har altså tidligt haft blik for brevets betydning, men kritiserer misforholdet mellem alvor og satire.