↩ I denne dybe Beskuelse og herlige Ahnelse levede Han, og kastede uden Smerte Tiden bag sig. 145Til sin Salighed vilde Han løfte sine Brødre, og skabte – Asalæren. *Skulde jeg nu udvikle hvorledes Han søgte at aftrykke Ideen paa det nøiagtigste i Gudelivet, da maatte jeg paa ny foretage Vandringen Vi nylig endte; men neppe vil det være vanskeligt for den tænkende Læser at finde det selv. Kun vil jeg her bemærke at Vi paa denne Standpunkt ei kunne gentage det Spørgsmaal Vi forhen have giort: hvorfor er ►Alfaders Tilværelse ei synlig i nogen af Gudelivets Optrin? thi i ►Norners og ►Asers modsatte Stilling og tilsyneladende Dobbelthed er Alt traadt frem, som kunde fremtræde. Hvad som er over, er (om jeg, uden at give Forargelse maa laane et Udtryk hos Naturfilosoferne) den rene ►Indifferenspunkt, og at ville skue den var end formasteligere end 👤Aladdins Bøn til Lampens Aand.