Til KB.DK
Forside / Tekster / Resultatliste / Nordens Mytologi eller Udsigt over Eddalæren fo...

Grundtvig, N. F. S. Nordens Mytologi eller Udsigt over Eddalæren for dannede Mænd der ei selv ere Mytologer

Grundtvigs Værker

↩

Indledningen: hovedkilderne til den nordiske mytologi

✂ I indledningen omtaler Grundtvig de vigtigste af de oldislandske kilder til sin fremstilling. Gennemgangen af hovedkilderne suppleres i det følgende med oplysninger, der ikke fremgår af Nordens Mytologi.

✂

►Sæmunds Edda

✂ Når Grundtvig taler om ►Sæmunds Edda, mener han den samling af gude- og heltedigte, der i dag går under navnet ►Den ældre Edda og rummer ti gudedigte og nitten heltedigte. Den er blevet til på Island omkring år 1200 og blev nedskrevet på oldislandsk. Den ældste kendte nedskrift af ►Den ældre Edda står i det såkaldte ►Codex Regius fra 1200-tallet. Biskop 👤Brynjólfur Sveinsson på Skálholt (Island), der skrev på lærd nylatin med 👤Ole Worm i København og 👤Stephanus Stephanius i Sorø, fik dette håndskrift i hænde i 1643; og i 1662 modtog kong 👤Frederik 3. det som gave.

✂ 👤Peder Hansen Resen havde i 1665 udgivet de to vigtigste af ►den ældre Eddas digte, ►Vølvens Spådom (oldis. Vǫluspá) og ►Den højes tale (oldis. Hávamál), på latin og oldislandsk (►Resen 1665a og ►1665b), mens en større videnskabelig udgave først så dagens lys med den ►arnamagnæanske kommissions udgave, hvis første bind udkom 1787. Dette bind indeholdt de vigtigste af gudedigtene, men netop ikke ►Vølvens Spådom, der først var med i bind 3, som udkom 1828.

✂ 👤Bertel Sandvig havde oversat ►Sæmunds Edda i 1783-1785 under titlen ►Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda, og af Grundtvigs bogfortegnelse fra 1805 fremgår det, at han ejede et eksemplar af denne oversættelse.

✂

►Vølvens Spådom

✂ Eddadigtet ►Vølvens Spådom er det første og næstlængste (66 strofer) digt i ►Eddaen. Det fortæller i mægtige syner om Verdens historie fra før skabelsen til efter undergangen, ►Ragnarok, hvor alt genopstår i harmoni. Det rummer samtidig et væld af hentydninger til begivenheder, der omtales i andre eddadigte. En ►vølve, dvs. en spådomskyndig kvinde, tvinges af ►Odin til at røbe den sammenhængende verdensplan. Centralt i digtet står fortællingen om ►Balders død og forsoningen i den nye verden mellem ham og hans drabsmand, ►Høder. For Grundtvig står ►Vølvens Spådom som det vigtigste og mest omfattende af eddadigtene, netop fordi det rummer det lange forløb fra urtid over ►Ragnarok til fremtid. I hans optik bliver det derfor overordnet alle de andre eddadigte, hvis fortællinger Grundtvig prøver at strukturere i en indbyrdes tidsfølge, der er underordnet den, han ser i ►Vølvens Spådom.

✂

►Hyndlas Sang

✂ Også ►Hyndlas Sang står i ►Den ældre Edda. I ►Hyndlas Sang søger ►Freja oplysninger hos ►vølven ►Hyndla om ►Ottars slægtskabsforhold. Mere end 80 navne nævnes sammen med en oversigt over verdens gang. Denne lille del af digtet kaldes derfor indimellem for “Den korte Vølvens Spådom” (strofe 29-44 ud af 50 strofer i alt).

✂

►Alvismal

✂ Eddadigtet ►Alvíssmál eller ►Sangen om Alvis rummer i 35 strofer fortællingen om, hvordan ►Thor en nat ville hindre en klog ►dværg (navnet Alvis betyder den al-vise) i at blive gift med sin datter. ►Alvis havde ellers fået lovning på hende. ►Thor stiller ham en lang række spørgsmål om mytologiske emner; og ►Alvis er så forhippet på at svare korrekt, at han glemmer, at han som dværg ikke kan tåle dagslys. Da solen står op, bliver ►Alvis til sten, og giftermålet er dermed forhindret. Grundtvigs begejstring for digtet skyldes nok mindre handlingen end den omstændighed, at det rummer en del mytologisk viden.

✂

►Snorres Edda

✂ ►Snorres Edda kaldes ofte også ►Den yngre Edda eller ►Den prosaiske Edda. Den skylder den lærde 👤Snorre Sturluson sit navn, idet han i 1220'erne sammenstillede dens enkelte afsnit og forsynede den med en fortale. Denne fortale, der udelades i mange udgaver, rummer en opsummering både af den kristne skabelsesteologi (som den udfolder sig i de første Mosebøger), af dele af den antikke mytologi og sagnverden og af den nordiske mytologi og sagnhistorie. I fortalen jævnfører 👤Snorre fx ►Thor med ►Jupiter og lader ►Saturn kalde sig selv ►Njord. Han lader ►Odin udvandre fra Tyrkiet og drage op gennem Europa, inden han slår sig ned i Norden. Der redegøres også for afstamningsforholdene for de nordiske kongeslægter ►volsunger, ►skjoldunger og ►ynglinger. ►Snorres Edda rummer derudover en genfortælling i prosa med verscitater af mange af de nordiske myter samt en håndbog i skjaldedigtning.

✂ Dette værk udkom første gang på tryk i 👤P.H. Resens udgave fra 1665 på islandsk med oversættelse til dansk og latin og med forklarende og ofte også litteraturhenvisende fodnoter på latin.

✂ Grundtvig regnede ►Den ældre Edda for den mest betydningsfulde og ville derfor kun inddrage ►Snorres Edda, for så vidt dens indhold ikke stred imod ►Den ældre Eddas udsagn (s. 2). Det samme gælder for 👤Saxos ►Gesta Danorum (da. Danernes Bedrifter). Om sit indtryk af ►Snorres Edda har Grundtvig skrevet i et dagbogsnotat fra 24. juni 1807: “Jeg fik ►Snorres Edda, harmedes over den men fandt dog Lidet i samme” (► Dag- og Udtogsbøger 1979 1, s. 406).

✂ Endelig omtaler Grundtvig kort de senere skjaldekvad og de islandske sagaer, hvis tekster og emner kun berøres sporadisk i Nordens Mytologi.

✂ Grundtvig søger i sine gendigtninger at holde sig fri af 👤Sandvigs gendigtninger/oversættelser fra henholdsvis ►1779 og ►1783-85. I punktkommentaren til de enkelte strofegendigtninger er væsentligere forskelle omtalt.

✂

Oversigt over anvendelsen af de oldnordiske forlæg

✂ 👤Flemming Lundgreen-Nielsen har lavet en optælling af, hvor megen gendigtning/oversættelse af eddadigte Nordens Mytologi rummer. Det drejer sig om:

✂ (jf. ►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 259).