↩ Det andet brev udtrykker, muligvis under indflydelse af Grundtvigs kritik, et mere dystert syn på historiens gang. 👤Molbech blev denne gang slået af melankoli ved synet af akademiets sale, som var “indrettede til Ophold for Soldater” (►Molbech 1808b, sp. 1266), og fremstillede forandringen som et smertende tab: “Saaledes hænger Øiet endnu ved de gamle Former; og hvor det finder dem brudte, der saares det, som den Svagsynede af en brændende Lysstraale” (►Molbech 1808b, sp. 1267).