Grundtvig, N. F. S. Til min Ven

👤Christian Molbech.

I de to første dele af rejseskildringen ►“Et Brev fra Sorøe” beskrev 👤Christian Molbech Sorø Akademi og Klosterkirke. 👤Molbech flettede skildringen af landskabet og af de indkvarterede spanske tropper sammen med betragtninger over Sorøs historie fra 👤Absalons tid og frem. Grundtvigs digt er en replik til rejseskildringens to første dele, der blev trykt i ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn den 11. og 15. juli 1808.

her: forfaldne.

skal du gå, optativ (ønskemåde).

allusion til 👤Absalons insignier som hærfører og biskop.

tidsalder, også: oldtid.

derop.

fastholdt.

Grundtvig replicerer her på 👤Molbechs fremstilling af historiens gang i den første del af ►“Et Brev fra Sorøe”: “Tiderne svunde; Solen steeg høiere paa Himlen; en anden Aand blev herskende” (►Molbech 1808a, sp. 1250). Tidernes skiften bliver for Grundtvig en anledning til at kritisere samtidens rationalisme. Samme holdning kan findes i Grundtvigs reaktion af 12. juli 1808 på denne del af rejsebrevet (►Molbech og Grundtvig 1888, s. 18).

allusion til 👤Molbechs 👤Rousseau-inspirerede tankegang. 👤Molbech fandt en dennesidig harmoni i naturen, jf. hans første brev til Grundtvig: “Men dybt rodfæstet i min Siæl ligger en evig, uudslettelig Kiærlighed til den Natur, hvori jeg aldrig endnu opdagede andet end den herligste Harmoni, den fuldkommenste Samklang og Overeensstemmelse i Delene; en evig Skiønhed i det Hele, og en uophørlig Virken og Fremgang efter vise Love til et uforanderligt Maal” (►Molbech og Grundtvig 1888, s. 6-7).

allusion til anden del af 👤Molbechs ►“Et Brev fra Sorøe”: “Saaledes hænger Øiet endnu ved de gamle Former; og hvor det finder dem brudte, der saares det, som den Svagsynede af en brændende Lysstraale” (►Molbech 1808b, sp. 1267).

brudte.

her: forsvundne.

Sværdet og staven alluderer til 👤Absalons insignier som hærfører og biskop.

allusion til den anden af 👤Henrich Steffens' filosofiske indledningsforelæsninger: “Vi omgives af en höj en herlig Glands; en dyb Længsel vaagner i vort Inderste, og slutter os uimodstaaelig til den forunderlige göglende Verden – / Den forsvinder –” (►Steffens 1996, s. 34).

skal du binde, optativ (ønskemåde).