Til ►min Ven.
✂ (►I Anledning af Brevet fra 📌Sorø * Se ►Kiøbenhavns Skilderi No. 79 og 80. ►).
✂
Til 👤Absalons ►nedsjunkne Grav
►Du gange hen i Kvælde!
Et Baand omslynger ►Sværd og Stav,
I Andagt luer Vælde.
✂
Jeg stander i den svundne ►Old
Og skuer i dens Indre.
Mod Verden vendes brede Skjold,
Og lyse Sværde tindre;
33
(PS)
Men Øiet stiger længselsfuld,
►Didop mod Solens Lue,
Og Helten sukker dybt fra Muld
Mod høien Himmelbue.
✂
Saa stræber Aanden mod sit Hjem,
Men kæmpende den stræber;
Da stiger Daad paa Jorden frem,
Og Sang fra fromme Læber.
✂
Det Evige forsonet, ned
En herlig Straale sender,
1278Og Straalens Navn er Kærlighed,
Den lyser og den brænder,
Paa Jord den brænder som en Glød
Og brændte Fod sig hæver;
Men blid igennem skumle Død
Den lysende hensvæver.
✂
►Ak! at den svandt den skønne ►Old,
Kun ►fængslet halv i 📌Norden!
Da hæved sig forstandig, kold,
En anden Tid paa Jorden.►
Man kæmped for at vinde Jord
Og agted Himlen ringe:
Saa brat den Straale da opfor
Alt paa sin lyse Vinge.
✂
Ei mere tvinger heden Glød
Vor Fod ⓘ
til sig at hæve.
O! skued vi vor store Nød:
Da maatte vi vist bæve.
34
(PS)
Bag Straalen luktes Porten i
Som staar for Evigheden,
►Thi drømme vi om Harmoni,
Om Harmoni herneden.►
✂
Du Ædle! ►mod den ►brudne Form
Saa længselsfuld henskuer.►
1279Du ser den svøbt i hellig Storm,
Du vender Dig – og gruer!
Din Længselstaare tørres hen,
Og svag Dig selv Du kalder:
Da 👤Absalons saa hulde Ven
Lovpriser ►sjunkne Alder.
✂
Jeg stander i den svundne ►Old,
Og rører Harpens Strænge.
O, kan da gennem Tidens Vold
Ei Tonen mere trænge?
✂
Til 👤Absalons ►nedsjunkne Grav
►Du gange hen i Kvælde!
►Der vies Sværd af hellig Stav,
I Andagt luer Vælde.
Nedknæl! Bekend! ►Den høie Glands
Den svandt – og maatte svinde.►
Men ei vanhellig ⓘ
Seierskrands
For Nutids Prunk ►Du binde!
✂ Nik. Fred. Sev. Grundtvig.