Forestillingen om skærsilden (lat. purgatorium) som en mellemtilstand mellem død og dommedag, hvor sjælene kunne blive renset ved ild og gjort værdige til frelsen, opstod allerede i oldkirken hos bl.a. 👤Origines og 👤Augustin. I slutningen af middelalderen blev læren om skærsilden bragt i forbindelse med læren om aflad og afladshandelen, sådan at man ved at købe et afladsbrev kunne få gjort bod for de timelige straffe og få forkortet sin tid i skærsilden. Når Grundtvig kalder den tidlige skærsildslære ‘ædlere‘, er det formentlig, fordi afladstanken endnu ikke var bragt ind i spørgsmålet. 👤Luther og de øvrige reformatorer afviste læren om skærsilden, men alligevel har tanken om et renselsessted for sjælene haft en vis tiltrækning også for protestanter.