Wessel, Johan Herman Uddrag fra Lykken bedre end Forstanden

Jeg stod nede i Brændeskuret, og da jeg skal til at gaae, seer jeg Herren staae for mig ganske bleeg og afmægtig, som om han var halv død. Jeg vilde just spurgt, hvad der skadede ham, da han leverede mig denne Pakke, og sagde med en veemodig Stemme; jeg kan ikke bare mig for Graad; "sørg for, disse Penge blive uddeelte til min trængende Næste, paa min Begravelsesdag, for" og disse Ord brølte han ud, som en der raaber Mord; "for, sagde han, jeg døer." (Stephen brøler ud de to sidste Ord, og naar Philip kommer ind, giver først han, og siden Orgon et Skrig.)