↩ Dér tæt ved Vejen ligger „Enkeskrædderen“s lille, velholdte Hytte med Husløg paa Taget. Selv staar hun ren og pyntelig udenfor midt i de duggede Aurikler og Stedmodersblomster og smiler til ham. Hun er allerede graahaaret, men der er noget fint og rørende skønt ved den Kone, saa man faar Lyst til at nikke til hende, — og saa tappert af hende at føde fire Børn op alene ved Hjælp af sin Synaal. Hun misser med Øjnene i Morgenlyset og suger Luften ind gennem sin blege Huds Porer.