↩ Da Pastor Kristensen kom hjem fra sin Gerning i Annekssognet, var han ved Middagsbordet uafbrudt under Kontrol af Frøkenens Blikke. Men han gav ingen Agt derpaa og vekslede kun faa Ord med gamle Pastor Lamm som f. Eks., at Kirken havde været lige saa stoppende fuld som i Hovedsognet, at Herrens Finger synlig havde berørt ogsaa denne Menighed. Den gamle Herre udtalte pligtmæssig med foldede Hænder: "Herren være lovet!" Han syntes at falde hen i Betragtninger, sukkede flere Gange, og hans Distraktion benyttede Frøkenen sig af.