↩ Det var det bedste af ældre og nyere Literatur, dog altid valgt med Damerne for Øje, thi han var konservativ, sagde han, paa Kvindespørgsmaalets Omraade. Han opdagede snart, at Alma ikke kunde følge en Oplæsning i noget fremmed Sprog, og tilbød sig at vejlede hende en Time hver Dag, afvekslende i Engelsk, Fransk og Tysk. Uden at plage hende med synderlig Grammatik, blot ved at oversætte langsomt for hende f. Eks. af Macaulay, af Merimée, af Goethe, fik han nemt listet Forstaaelsen af Sprogene ind i hende, og en Dag udbrød han: