Schandorph, Sophus Uddrag fra FRIGJORT (1896)

- Nej, det er Alvor, vedblev Kaptejn Hald. Hr. Bertel Knudsen, som er gaaet fallit vel mere end en halv Snes Gange, tror vistnok, at han vil ende som Millionær. Nu mener han, det lader sig gøre ved at være Agent i forfalskede Drikkevarer. Og Du ... Du tror, at det til sidst vil lykkes Dig at omforme Samfundet ved hver fjortende Dag at give Din Ungdoms afkølede Radikalisme et Opkog. Og dog maa Du rolig blive i Din Lænke, hvormeget Du end rusker og slider i den.