Schandorph, Sophus Uddrag fra BIRGITTES SKÆBNE (1888)

↩ Lenoir standsede. Hr. Ellekilde rejste sig og gav sig til at fløjte, gik et Par Gange op og ned ad Gulvet, stillede sig saa med Albuerne støttede mod Vindueskarmen, saa ud ad Vinduet, vendte Ryggen til Lenoir, bestandig fløjtende højere og i livligere Tempo. Det nyttede ikke, at Lenoir beskedent rømmede sig. Hans Vært forblev ubevægelig. Endelig gjorde Lenoir et Skrabud og sagde: