Schandorph, Sophus Uddrag fra THOMAS FRIS'S HISTORIE (1881)

- Sagde Du Drukkendidrik? Du er en Hykler, paa græsk '[x][x][x][x][x][x][x][x][x]. Men jeg tilgiver Dig; jeg kan ikke udstaa Sagsanlæggelser for Injurier. Jeg er Digter, ja Fanden sprælle mig, det er jeg. Og N. M. Petersen siger, at alle store Digtere i Danmark . . . eller han siger . . . at Wessel drak sig gennem Livet, og at Oehlenschläger aad sig gennem Livet. Men hør . . . véd Du hvad? Paa Wessels Tid var Digterne Zigeunere, Jonglører, Troubadourer, Profeter og Glossolalister, og det er dog meget bedre end at blive Ædedolke, som de er blevne, siden de blev Professorer og Etatsrødder. Naa Du Kantøffelnæse (han slog Opvarteren, der som Tegn paa sin Bestilling bar et grønt Forklæde i Læderseler, i Knæhasene), to Punscher i en telegrafisk Fart! Forstaar Du, Du Laksørred!