Oehlenschläger, Adam Uddrag fra Poetiske Skrifter II

Affattelsestid: »Aladdin« er skrevet i Efteraaret og Vinteren 1804-1805 (Oehlenschlægers »Erindringer« I, 1850, S. 220-221). Vilh. Møllers Teori (»Tilskueren« 1891, S. 112), at 1.-3. Akt skulde være blevet til kort efter Udgivelsen af »Digte«, 1803, medens 4.-5. Akt skulde være samtidig med »Jesu Christi gientagne Liv« og »Langelandsreisen« (1804-1805), er ganske usandsynlig. Trykt første Gang i »Poetiske Skrifter« II, Juli 1805, hvis Tekst nærværende Udgave følger. Senere Udgaver, besørgede af Digteren: »Aladdin eller den forunderlige Lampe. Dramatisk Eventyr. Anden Udgave«, 1820 (O. m. Tit. »Skrifter, 385 Første Deel«), »Digterværker af Oehlenschläger«, VI, 1837, »Oehlenschlägers Digterværker«, VI, 1845 (= »Samlede Værker« XV). Tilrettelagt for Scenen af Balletmester Bournonville og Skuespillerne Holst og Overskou opførtes »Aladdin« første Gang paa Det kgl. Teater 17/4 1839 (Musik af Kuhlau) (ialt 23 Opf.) og genoptoges 30/1 1892 (37 Opf.); i sin Helhed - fordelt paa to Aftener - spilledes det fra 15/2 1919 (Musik af Carl Nielsen) (15 Opf.). Det har endvidere været opført paa »Casino« 2/1 1878 (58 Opf.) og 26/12 1907 (75 Opf.), samt (i sin Helhed) paa »Folke- og Skolescenen« (Musik af Agersnap), 1. Del: 27/12 1925 (70 Opf.), 2. Del: 27/2 1926 (53 Opf.). Desuden ved forskellige rejsende Selskaber i Provinsen. Aladdins Rolle har været udført af V. Holst, Michael Wiehe, C. Zangenberg, Holger Reenberg, Johs. Poulsen og Svend Methling.