↩ ... det glæder mig meget at Eders Sæd seer saa god, og staaer saa Frydefuld, og at Eders Kreature er i god Orden, men det skulde være mig Langt støre Glæde naar jeg snart kunne komme hjem til Eder igjen, ... hvad det angaaer med Reenlighed, er her en god Orden ... Alt dette er jo meget Godt, det var daarligere i Vinterens Tid, da vi sov saa mangen Gange paa det Hvide Tæppe, som Gud havde ladet brede over Jorden. jeg seer af Eders Brev at der ventes paa Fred, der hjem, af denne Vaabenstilstand skulde man nok tro at der kunne blive Fred men jeg troer nu intet der om, det over gaaer min Forstand, her tales om at inden 14 Dage skulle vi være i Kjøbenhavn, men de fortælninger har man hørt saa ofte, det er kun for at Drelle os, men Gud gid det snart kunne Skee, saa dette kunne blive det sidst, B, C, ... vi har en Skolelære, fra Kjøbenhavn, som er fangen tilligemed os, han har i den sidste Tid begynt med at Underviisse i Skrivnig, Regning og Læsning, hvilket jeg med Iver søger; det faaregaaer 2 Timmer hver Dag, der er nu ikke saa mange, og deeltager deri, Vi skriver Bogstaver, og Tal, jeg more mig ret Gemyttelig, ved den Skolegang, han siger til mig at om fjorden Dage kan jeg ikke lære 442dig meer i Skjønskrivning men i Retskrivning; for jeg staver fjeil, ... nu til slutning vil jeg ønske at dette var det sidste Brev, jeg skriver til Eder med den Bys Navn, oven over, og i skal heller ikke skrive til mig de første Dage, for med Guds hjelp Haaber jeg at være i Kjøbenhavn om en 14 Dages Tid; nu vil jeg bede Eder at hilse Alle gode Venner og Bekjendre fra mig, I, selv Hilses baade først og sidst, forglem ei at Helse Alle Peder, S., fra mig, og Hels Peder Hjulmand, Lev nu saa vel kjære Forældre, som det i Hjemmet kan tillade, det er en streng Tid for Eder hermed slut jeg min ringe Skrivelse, og paa det Ærbødigste, tegner jeg mig