↩ Men d. 20. April kommer den uhyre Skuffelse:« Min egen velsignede Pige! Det Tordenbudskab, som i Forgaars lød over hele Landet, kom saa uventet, at man har ondt ved at samle og fatte sig. At Stillingen i den Grad var medtagen, anede intet Menneske her. Vi troede vel, at den kunde tages, men kun med betydelige Tab paa Fjendens Side, og nu er det tværtimod os, der har mistet saa uhyre meget. Der foreligger endnu for lidet, til at man kan dømme i Sagen, men Fejl maa der være begaaet, uagtet det naturligvis egentlig er Fjendens mægtige og overlegne Artilleri, der har ødelagt baade Værkerne og Mandskabet. Det ligger nær at bebrejde Overkommandoen, at den ikke har brugt Angreb til Forsvar uden paa en kejtet Maade, at den har ladet Fjenden komme Stillingen paa 400 Alen nær, og dog pakket 4 Brigader sammen foran Broen over Aissund o. s. v; men — som sagt — det er vanskeligt at dømme om, naar man ikke kender Forholdene nøje. Besætningerne har ikke kunnet være i Skanserne for Artilleriilden og har ikke faaet Tid til at komme derind, før Fjenden var over dem, og denne har dernæst øjeblikkelig kørt sine Feltbatterier op og overdænget hele Egnen ned ad Dybbølbjerg med Kardætsker .. Jeg har ingen Ro paa mig til at skrive; hvert Øjeblik maa jeg ud for at høre, om der ikke skulde være indløbet nogle nye Depecher. Lev derfor vel for i Dag, min elskede Ven, og kys mine yndige Børn fra din kærlige og trofaste N. N. — Vi skulde have været op i Jylland, men Kommandanten gav Kontraordre, da Efterretning kom fra Als.» To Dage efter fortsættes:« Jeg havde aldrig tænkt 502mig, at Dybbølstillingen var i den Grad medtagen, som jeg nu erfarer, og det er da Overkommandoens utilgivelige Fejl, at den er holdt. Jeg har aldrig haft nogen synderlig Tro til Prøjsernes Dødsmod, og det er endnu min inderlige Overbevisning, at de vilde være bleven slaaede tilbage, dersom 2det og 22de havde kunnet gøre Modstand fra Værkerne, uagtet deres uhyre Overmagt og ulige bedre Bevæbning. Det har stadig været mit Haab, at vor nationale Begejstring vilde kunne have bødet paa alle de store og aldeles uforsvarlige Mangler, som vor skændige Krigsbestyrelse har ladet trives hos os; men slet Ledelse fra oven har sat en Pind for det med. Endelig vil det — skønt sørgelig sildigt — vel lykkes at vække Interesse hos Landets Repræsentanter for Landforsvarets Ledelse og faa Mænd som Lundby o. s. v. fjernede fra Bestyrelsen, og det med al den Ringeagt, de fortjener. Hvad nu! Det er det store Spørgsmaal. Overkommandoen er flyttet til Fyen, og det er ikke noget godt Tegn. Dersom der nu ikke kommer Underhandlinger i Gang eller vi faar fremmed Hjælp, maa vi vist belave os paa et Bombardement her. Dog nok om alt dette sørgelige! Lad os haabe paa en lysere Fremtid og erindre, at det har set værre ud i Danmark før og er dog blevet godt ». —