Larsen, Karl Uddrag fra Under vor sidste Krig

↩ Kendsgerningerne viste, at Brevskriveren blev ved at være den uforfærdede Soldat fra de tinge Aar og den første Krig, men dog ledes han d. 22. April til den Betragtning:« Man burde som Soldat aldrig være gift! Naar man elsker Kone og Børn, som man bør gøre det, knyttes man med saa stærke Baand til Livet, at de færreste som saadanne ser Døden i Ansigtet med den frejdige Lyst, som de ellers vilde gøre, da det hele dog kun er et Tidsspørgsmaal, og der intet sker tilfældigt». —