↩ Under Vaabenlivilen har Premierløjtnanten haft Permission og besøgt Hjemmet. Nu skriver han d. 8. Juni:«Min egen velsignede Pige! Saa sidder jeg da atter her, langt, langt borte fra alt, hvad der er mig kærest og mest dyrebart i Livet! Med hvilke Følelser jeg er her, kan du bedst sige dig selv, da du véd, hvilken navnløs Fryd det var mig igen at være sammen med dig og Børnene. Egentlig burde jeg ikke være tagen hjem, da vi begge naturligvis nu føler Adskillelsen dobbelt bittert. Og dog takker jeg dig inderlig for hvert Øjeblik, vi var sammen, og har ikke et eneste at undvære! .. Jeg stirrede fra Dampskibsdækket efter dig, saa længe jeg kunde øjne en Flig af din Kaabe, men skønt en Elskers Øjne jo er skarpe, varede det desværre ikke længere end til det Øjeblik, da « Orion » 507med fuld Kraft stod af Havnen. Jeg maatte da nøjes med endnu en Gang at svinge min Hue til Afsked ... »