↩ Skønnere Øjeblikke gaves ikke i Livet end de, hvor det, som hændte, satte Erindringsbølger i Bevægelse, der vuggede og bar en til et Stade med rigtig vid og klar Udsigt. Det følte han, som han her laa, at naar han havde kunnet skrive Arbejder, der bragte nye Resultater og med Rette fik Mennesker til at vende sig om efter dem, saa skyldtes det selvfølgelig ogsaa, at han kendte sit historiske Haandværk til Gavns, og at han var flittig, havde denne Evne til at gøre sig bevidstløs for alt andet end den Fantasiverden, som var hans Arbejde; men hans Snilles Forskelampe, den, som kastede glimtende Lys ind i Irgange, der siden maatte banes møjsommeligt, Fod for Fod, det var hans Evne til at føle med andres Sjæle og granske i dem og i sin egen. Fra sin tidligste Tid havde han ejet denne Trang; mange Kvinder havde følt sig dragne af den og stødt bort ogsaa ... ingen havde kunnet fylde ham saa ganske som Kvinder og var bleven overflødige igen saa hurtigt ... ingen havde skærpet hans Sjælesans som de og lært ham saa meget om Mennesker ... ja, og om Kærlighed, som det hed. Kærlighed, noget besynderlig 31 noget, som Mennesker havde gjort en Religion ud af ... en Gud med tusinde Dobbeltansigter ...