↩ «Nej, Henrik, nej», kom det, med Øjnene lige imod ham og voldsomt, «det har jeg ikke, jeg har det ikke, det maa du ikke sige, det er ikke sandt, jeg har aldrig glemt dig. Jeg har haft din Tanagrafigur, du forærede os til Bryllupet, staaende paa mit Skrivebord; og alt det, der mindede mig om dig, jeg fik det samlet derhenne, og de Bøger, vi har læst sammen og talt om sammen, de staar i mit lille Bogskab lige for, og i Skuffen har jeg dine Digte, som du gav mig ... »