↩ Noget borte saae jeg et Stationstag, som vi med fuld Kraft kørte hen imod, vi passerede i samme Fart de nedløbende Render for Enden af Bygningen, standsede næsten med et eneste Ryk, og Lokomotivet hvæsede Damp ud til begge Sider, saa der slog en Taage op imod Murværket. Kupédøren blev i samme Nu smækket op, der løb Jernbaneembedsmænd og Postmennesker imellem hverandre med den størst mulige Hurtighed, Hjulene peb paa de smaa Bagagevogne og Postkarrerne, jeg slap frem imellem dem og ud paa Perronen, der blev givet en kort Ordre, som lød højt igennem, Signalklokken slog an, et Hvin fulgte, og det 20gennemgaaende Iltog foer videre med en Fart, saa det paa faa Sekunder blev helt forkortet og lignede et Kautschuklegetøj, der er bleven trykket fladt i ens Haand.