↩ Nyboder stod altid for mig i Forhold til det øvrige København som Krydderskabet i min Moders Køkken til hvad der ellers fandtes derude. Dette lille fine Skab lignede med sine mange Skuffer en Dukkekommode paa lignende Maade som Nyboder egentlig en Dukkeby, og det havde smaa Porcellænsplader med ganske anderledes morsomme Navne end Gulerod og Grønkaal: Navne som Cardemomme, Muskat, Vanille, der kunde sætte Indbildningskraften i Bevægelse og bringe en til at forestille sig fjerne og besynderlige Ting, medens man snusede al den forskellige, pirrende Duft ind med sin Næse. Det lille Krydderskab er for mig 81mange Gange bleven Udgangspunkt for en lang Tur i evig Sommerferievarme, ud over et blaat skinnende Hav med Skarer af Flyvefisk, til Lande, hvor friske Figener og Dadler var til at plukke af Træerne, og hvor en hel Familie kunde leve et sorgløst Liv uden at bestille noget under det skyggende Brødfrugttræ med dets kostelige Frugter.