↩ Den næste Dag sov jeg noget længe om Morgenen efter en lidt sen Theateraften ude i St. Pauli. Da jeg vaagnede, var det med en ubestemt Fornemmelse af engang Klokken seks at have været henne at lukke Vindue op; nu slog en Drossel med korte Mellemrum, saa at Luften helt dirrede Sekunder efter, at den var hørt op. Jeg kom til Vinduet. Fuglen var hængt ud i et grønt Tremmebur under et Køkkenvindue lige overfor; naar den ikke sang, kunde man høre den med en kradsende Lyd hoppe frem og tilbage i sit lille, lave Hus.