Larsen, Karl Uddrag fra Cirkler

Eftermiddagen gik regelmæssigt for Professoren med i et Kammer ud til Gaarden yderligere at udvikle sin fyrretyveaarige Rutine i at smække Lussinger paa en 12—13-aarig forkrøben Gymnasiast, hvem mærkelige Forældre havde overladt ham i Pension. Inde til Gaden residerede da Fruen og de to Døtre ved Vinduerne, med germanske Haandarbejder eller Indholdet af en Læsemappe fordelt mellem sig, naar da ikke en af Pensionærerne for en Ordens Skyld sad lidt derinde og passiarede med dem, om naar de sidst havde hørt fra en eller anden tidligere Pensionær eller ogsaa om et andet lige saa interessant Emne. —