Larsen, Karl Uddrag fra Cirkler

Der er kommen nye Folk til Magten i Tyskland, efter at jeg sidst var her. Kejser Wilhelm den Første hører allerede Mythen til, den skønne blaaøjede Friedrich slumrer i Begas' hvide Marmor ude i Potsdam, og den Wilhelm, der nu skal lede Land og Rige, har jeg kun set, naar han som Husarofficer efter Berlinerparaderne kom ridende med Suite, i strakt Carrière, ned ad Belle Alliancestrasse, saa Sablen stod næsten vandret ud i Luften efter ham.