↩ Naar man nu, efter at han er død, kommer ind i hans Hus, hvor alting endnu staar, som da han levede, er der meget, som bidrager til 142at fastholde dette Indtryk. Intet er stort, prangende, kejserligt, alting saa overmaade jævnt. Salene er Stuer, Møblementet tæt pakket og sammenstykket som hos gamle Ægtefolk, der ikke nænner at rydde op med det gamle og købe nyt helt igennem men ganske stille faar fornyet Stykke efter Stykke, som nu Børn og Børnebørn forærer dem det — hver efter sin Smag, uden at det ene kommer til at passe til det andet. Nogle kunstnerisk fine Mosaikborde er stillet sammen med almindelige, polstrede Fløjelsmøbler; et Par magnifikt gennemførte Skrivebordsgarniturer af lapis lazuli med tilhørende Pragtvaser staar og raaber midt i al den megen Borgerlighed; det er Gaver fra Ruslands storstilede Czar! I disse Rum kendes ikke Stil og findes ingen Komfort, her er kun almindeligt Slotsinventar af Møbler og Malerier og saa Erindringer.