Larsen, Karl Uddrag fra Cirkler

Da vi lidt efter gik til Bords, fortalte jeg Halling dette Optrin. Han benyttede Lejligheden 155til at meddele, at en Dag, den yngste Bulgarer var bleven eksamineret i Romerret paa Universitetet og skulde oversætte et Stykke af den latinske Tekst, havde han bedt Professoren undskylde; det kunde han ikke, for han var Udlænding! — Halling førte Frøken Eichenbach til Bords, og den halvt beundrende, halvt bebrejdende Maade, paa hvilken hun protesterede mod Sandfærdigheden af hendes Kavalers Krønike, afgav et Indicium mere for, hvor meget hun allerede følte sig solidarisk med ham. —