↩ Min Borddame var en nittenaarig Amerikanerinde med en lille formløs Næse, for tykke Kinder, men straalende kokette Øjne og et svært, rødblondt Haar. Hun var yderst slank i en glat mørk Silkekjole, der sad paa hende som et Skind, den havde langt Slæb, men ikke mindste Smule Besætning, den høje Krave var i Halsen holdt sammen med en Diamantnaal, ellers bar hun ingen Smykker undtagen Diamantstifterne i hendes Ører. Da hun trak Handskerne af ved Bordet, saae jeg en Haand, der var saa skønt formet og vel plejet, at jeg ikke straks kunde faa mine Øjne 156fra den, noget, hun godt bemærkede. Miss Whiley boede i Pensionatet, men vi havde hidtil blot vekslet nogle flygtige Ord, og jeg vidste kun om hende, at hun læste Græsk. Dette Studium begyndte jeg med at spørge til: om hun agtede at uddanne sig videre i det ?