↩ «Er det nu ikke altsammen gaaet ganske nydeligt, hjerteligt og kønt? — Lagde De Mærke til Franskmanden, der gaar hos Professor Levy, saa smukt han drak Skaalen med for Tyskland! Han er jo nok fra Kolonierne, men alligevel ....» og Fru Grossmanns Smil fik atter noget af Diplomatien over sig — «Elsass-Lothringen ligger os dog altid imellem! — Og Kineserne! Nette Mennesker! Pigerne fortæller, at de har pakket Benene fra Hønseretten ind i Silkepapir og kastet dem under Bordet; men Herregud, det bruger de nu derovre, og det har jo ikke generet nogen!»