↩ Men det var saa underligt med denne Sang i Aften – – nu var det vel ogsaa, fordi han dér skulde faa at see 120 netop saadan en Aa og Maaneskin over den, som det var beskrevet i Sangen – for han syntes, at han selv ventede efter eller sørgede over saadant noget som det, Digteren havde nævnt. Det var ham rigtig saa sorrigfuldt med det sorte, bølgende Vand der udenfor Lysstriben, der var kommen igjen den og aldrig mere vendte tilbage, og han kunde ikke faa sine Øjne fra dette blanke Lys paa den urolige Aa-Flade, det maatte da være saadan en Salighed for Strømmen, saalænge den var derinde. Ja, det kunde man da godt tænke sig: hvis der var en Pige, der elskede En, hvilket dejligt Lys det dog vilde være at leve i, – og hvilken Fred, syntes han ogsaa. – Han havde et Par Gange seet en ung Pige her paa Gaden i Eisenach, – hvis han havde kjendt hende, saa var det vist ikke umuligt, at hun kunde have været saadan een, som der var beskrevet i Sangen, – skjønt der var jo ingen beskrevet, – men saadan som man kunde tænke sig den hellige Jomfru.