↩ Det var for Resten underligt, tænkte han sommetider: Jomfru Ursula vidste rimeligvis ikke det mindste om ham, vidste ikke, at han stadig kom der i Huset, – – skjønt det vilde da ogsaa være hende helt ligegyldigt, om hun vidste det. Hun havde ikke været der siden den første Dag. – Hun havde derimod to Brødre, Christian og Moriz, lidt ældre end han og lidt ældre end deres Søster, de havde været der et Par Gange. – Deres Fader hed Schalbe og var jo en Broder til Fru Ursula her. Christian og Moriz havde ogsaa gaaet i Trebonii Skole, men de skulde ikke læse mere; de skulde være Handelsmænd ligesom deres Fader. Schalbes boede heroppe lige ved Foden af Bjærget i Franciskaner-Klostret; det var nok saadan en Slags Æresbolig, fordi de havde skjænket Klostret saa uhyre meget. – Christian og Moriz roste for Resten Martin for hans Lærdom i Latinen; de syntes, han kunde lige saa meget nu, som de kunde, da de gik ud af Skolen. De brød dem ellers sletikke om Lærdommen, det var underligt, – undtagen om alle disse tyske Sange, som Magister Wigand 128 lærte sine Disciple, især dissehér Minnesange. – Wigand selv han kom ogsaa i Besøg baade her hos Cotta's og nok ogsaa hos Schalbes i Franciskanerklostret.