Alle forekomster
↩ Hen midt i April sagde saa Fru Ursula til Martin, om han ikke hellere vilde bo her i Huset, for de havde et Kammer ledigt, og saa slap han jo for at betale noget for sit Logis. Han takkede, det bedste han kunde, og var ogsaa meget glad derover, for han syntes, det gik noget bedre med hans Manerer, og han gad vidst, om ikke Wigand havde talt godt om hans Lærdom, for han syntes, han kunde mærke det paa de andre – ogsaa paa Husherren. Desforuden var det en stor Lettelse for ham at komme fra de Folk, hvor han boede, for det var næsten umuligt at holde sig fri for Utøj dér, og det vilde jo være forfærdeligt, om Fru Ursula eller hendes Husbond opdagede sligt.