Alle forekomster
↩ Men nu i Aften hilste hun da paa ham; saa maatte Brødrene nok have talt om ham. Hvor hun dog saae god ud af Øjnene, – lange, mørke Øjenhaar, og Øjelaaget dækkede saa meget af Æblet. Der var ikke det mindste af Storhed hos hende – nej, det var der ikke. Hun sagde grumme lidt til ham, det var sandt nok, og han sagde sletingen Ting til hende, – men alligevel var det, som om han kunde have kjendt hende længe. Men hvor var hun fornem! – nej, det kunde hun vel ikke være, – jo, det var hun nu alligevel, hvori det saa kunde ligge. Det var vel hendes Væsen eller hendes Bevægelser. Hun var ligesom en fin Hest af Bevægelser – eller ligesom Paafuglen oppe paa Grevernes Slot hjemme.