Knudsen, Jakob Uddrag fra ANGST

↩ Der var en Sang, som han syntes særlig godt om og meget sang, naar han var urolig, – ikke fordi han forstod den, for den var uhyre dunkel, maatte man vist nok sige, og tilmed paa et underlig halvfremmed Tysk, – men der var saadan en inderlig, stille Sindsbevægelse i den. Han havde den fra en Student, som sagde, at den hed hymnus mysticus, men den handlede nok egenlig om Treenigheden og om Sjælen. Indholdet af den var omtrent saadan: