Knudsen, Jakob Uddrag fra ANGST

↩ Martin læste sin Messe hver eneste Dag, efter at han havde holdt sin Primits. Det voldte ham stor Angst hver Gang; i Stedet for at bringe ham Fred var det i Virkeligheden den strængeste og mest oprivende af hans Bodsøvelser, men saa skulde det jo netop gjøres! – Den Fred, han havde følt mod Slutningen af sin første Messe, kom ikke igjen nu senere; derimod følte han naturligvis en vis Lindring, en Nedspændelse af Kræfterne hver Dag, naar det hele var overstaaet. Men for Resten blev alt efterhaanden graa Haabløshed, meget værre end han havde kjendt det før sin Klostertid, ogsaa værre end de hidtil forgangne Klosteraar, – for han havde jo tidligere stadig kunnet danne sig skuffende Forventninger om et eller andet, der endnu skulde skee med ham og maaskee hjælpe, – nu var alle Muligheder udtømte, alle Grader gjennemgaaede.