Knudsen, Jakob Uddrag fra MOD

Mange af de almindelige Tilskuere forlod Stedet med det samme; men de unge Studenters spraglede Flok og en hel Del andre blev tilbage. En Stund vidste de nok ikke ret, hvad de skulde tage sig for; men saa var der en ældre Magister, der traadte frem, sammen med nogle yngre Studerende, og istemmede det latinske Te Deum. Skjønt Snakken allerede var bleven meget lystig og højrøstet, forstummede den dog nu, og alle tog Del i Afsyngelsen af Salmen.