↩ »Ja, vi kan. Jeg stod her, hvor jeg nu staar, for nogle faa Dage siden, og saae Himlen aaben. Det var i Anledning af min Faders Død. – Men det er kun sjælden og mest efter udstanden, svær Lidelse. Og det er kun som Glimt – der kommer efter alt det andet. Men det vil Folk begynde med, og de vil have det uden Lidelse, og det skal være det hele. Og saa bliver det hele til ingen Ting. – Det var det, I kaldte den store Forandring – – ak ja, det Ord det har I dog lært mig, det glæmmer jeg ikke. – Nej, min kjære Hans Lindenthai, nu er I vist paa den rette Vej. Nu har I Angst og søger Fred. – Thi Angst er ikke Frygt for at faa en sveden Hale i Helvede. Hvem intet andet kan bide paa, han skal snart finde sig Tryghed. Angst har kun den, der elsker Livet saa højt, saa det kunde blive ham et Himmerig. Han frygter nemlig, at det ikke skulde blive det. – Naar saa Freden er der, saa er alt vundet. – Blot ikke Hjertet lukker sig om sin Fred – –«