Knudsen, Jakob Uddrag fra MOD

↩ Og han viste mig en yndig Eng inde i Haven, hvor de kunde danse, og hvor der hang bare Guld-Fløjter og Pauker og fine Sølv-Flitsbuer. Men det var saa tidligt paa Dagen, saa Børnene havde ikke faaet Mad endnu, derfor kunde jeg ikke vente paa at faa Dansen at see, men saa sagde jeg til Manden: Aa, kjære Herre, nu vil jeg straks gaa hen og skrive det altsammen til min lille kjære Søn Hänsichen, forat han kan blive flittig til at bede og lære, og kan blive from, saa han ogsaa kan komme ind i den Have. Men han har en gammel Faster Lene, hende maa han da faa med? Ja, sagde Manden, det maa han, gaa hen og skriv det til ham.