Knudsen, Jakob Uddrag fra MOD

Dette Brev kom til Wittenberg i Løbet af Torsdagen den 18. og vakte Glæde og gode Forventninger. Men da var Martin Luther allerede for nogle Timer siden død i Eisleben. – Han var i disse sidste fire Dage ikke syg hele Tiden, men havde dog hver Dag meget heftige Anfald, især af Aandenød. – Ved Bordet om Tirsdagen (den 16.) sagde han: »Naar jeg kommer hjem igjen til Wittenberg, vil jeg straks lægge mig i min Kiste og give Maddikerne en fed Doktor at æde«.