9. Textgrundlag og textrettelser
✂ Dette binds Holberg-text bygger på Samlede Skrifter I-XVIII (Kbh. 1913-1963), der udmærker sig fremfor de fleste andre udgaver af komedierne ved at benytte de ældste tryk som textkilde - og da anføre enhver større eller mindre afvigelse herfra i udgaver fra Holbergs levetid samt enhver større eller mindre ændring fra udgiverens hånd i forhold hertil i hhv. et variantapparat og et textkritisk tillæg (begge i udgavens bd. XVIII).
✂ Dette textgrundlag medfører, at den her foreliggende text til Jean de France og Jeppe paa Bierget gengiver texten fra Comoedier Sammenskrevne for Den nye oprettede Danske Skue-Plads Ved Hans Mickelsen, bd. I (1723), og texten til Ulysses Von Ithacia den fra samme værks bd. III (1725), medens texten til Erasmus Montanus og Den Stundesløse gengiver texten fra Den Danske Skue-Plads, bd. V (1731); texten til Don Ranudo baserer sig på B. Dass' afskrift (se herom afsnit 7 ovenf.). De seks komedie-texter findes i Samlede Skrifter hhv. bd. II, II, III, IV, IV og IV.
✂ Grundlæggeren af Samlede Skrifter og udgiver af dens komediebind var Carl S. Petersen (1873-1958). Denne udgave følger næsten overalt hans meget kvalificerede læsemåder; hvor dette ikke er tilfældet, er det som regel, fordi nærværende udgiver har valgt at 484 tilbageføre en ordlyd eller sprogform til den oprindelige, ofte uortodoxe fra 1723, 1725 eller 1731, selv hvor en textrettelse fra Carl S. Petersens hånd dermed undtagelsesvis har måttet underkendes. En sådan konservativ textkritik er fe. bragt i anvendelse imod Petersens normalisering, hvor denne korrigerer Jean de France's (eller intriganternes) fransksprogede udfoldelser eller Per Degns solmisation:
26,16:
✂ donc > doné
38,22:
✂ neuf, > neuf
38,22:
✂ souliers, > souliers
52,7:
✂ Danois > Donois
57,10:
✂ degagee > de gagee
74,25:
✂ depechons > de pechons
216,17:
✂ si, la > si, fa
216,19:
✂ sol, la > sol, fa (2 gange)
✂ I andre tilfælde er originalens form genetableret, simpelthen fordi en ændring heraf ikke forekommer tvingende:
16,7:
✂ lenger > længer
16,13:
✂ Jan > Jean
37,23:
✂ lærdt, Comment du > lærdt Comment, du
38,6:
✂ te, > te
49,12:
✂ Stæden > Staden
95,5:
✂ Guld broderet > Guld-broderet
95,13:
✂ mit Huus, > mit, Huus
202,33:
✂ Mod > Med
216,25:
✂ do re > dore
368,12:
✂ Jens griffel > Jens Griffel
381,30:
✂ paafundet, for at > paafundet for, at
385,23:
✂ det ikke, disse > det, ikke disse
392,22:
✂ 14de Aar, man > 14de Aar man
445,21:
✂ de andre, > de, andre,
✂ Mod førstetrykket tør man rette, når Holbergs eller sætterens skødesløshed kan gives skylden for forvansket scenegang; i flg. tilfælde er en replik lagt i munden på en person, der ikke optræder i 485 komedien, eller personer er glemt ved scenens begyndelse, skønt de faktisk har replikker:
29,7:
✂ Margrete > Marthe
234,13:
✂ Nille. Montanus. > Nille. Montanus. Jeppe.
239,27:
✂ Jeppe. Montanus. Jesper. Per Degn > Jeppe. Montanus. Jesper. Per Degn. Nille.
365,26:
✂ Leonora. Pernille. > Leonora. Magdelone. Pernille.
✂ Rene konjekturalrettelser, der altså må stå til diskussion, begrænser sig dermed til flg.; i de fleste tilfælde støtter udgiveren sig på autoriteter som Martensen, Brix, Holberg-ordbog - eller Carl S. Petersen selv, der i sit textkritiske tillæg hyppigt anfører tilfælde, hvor han har været i tvivl og giver grunde for og imod:
17,16:
✂ i Sinds > i Sinde
31,2:
✂ Raadsherre > Raadsherrer
32,13:
✂ Elsebet > Marthe
34,2:
✂ havde > have
135,9:
✂ jaulosie > jalousie
143,24:
✂ Kieserens > Keiserens
145,6:
✂ Dyrnedal > Dyrendal
171,13:
✂ det. > det?
277,5:
✂ mange Natte-vægt > mangen Natte-vægt
284,16:
✂ Gonzalo, > Gonzalo
286,27:
✂ komme > klemme
388,19:
✂ eftertænk > eftertænkt
400,25:
✂ seer > suer
414,7:
✂ udspeydet > udspredet
418,30:
✂ reen > rum
425,26:
✂ i Jorden > i Uorden
✂ Dermed er samtlige tilsigtede afvigelser fra det angivne textgrundlag opregnet. Rent typografisk er der dog i flg. tilfælde foretaget egaliserende indgreb til afbødning af førstetrykkenes ofte forvirrende inkonsekvenser: Regieangivelserne er overalt markeret med parentes, petit og kursiv, vokalstreger (fx.: ko¯mer) erstattet af 486 dobbeltkonsonant (fx.: kommer), det tyske ß af: ss (undtagen, hvor det betyder: skilling), den latinske ligatur qß af: qve.
✂ Til slut et par ord om noterne. Disse er søgt begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt for en moderne læsers (perspektiverede) forståelse af texten; den betydelige historiske og kulturelle afstand til Holbergs univers gør dem omfattende nok endda, og nægtes kan det ikke, at komedier som fx. Ulysses og Erasmus er særdeles kommenteringskrævende. En tak skal lyde til udgiverens lærde forgængere, af hvis fonde der er øst: Rahbek, Werlauff, Martensen, Roos, Billeskov Jansen, Henriques og ikke mindst til Aa. Hansen, C. Maaløe og Sv. Eegholm-Pedersen, mændene bag Holberg-ordbog I-V (1981-1988), Holberg-filologiens store bedrift i vor tid. Den stramme udnyttelse af det foreliggende stof har betydet, at en mængde lærdomsstof er skudt ud, men nye behov, især motiveret ved den nuværende gennemsnitsgymnasiasts forudsætninger inden for de humanistiske fag, har til gengæld medført en række udvidelser. Udgiveren har derfor suppleret sine forgængere, ikke kun med enkelte nye iagttagelser og opdagelser, men navnlig med et større antal ordforklaringer og basale oplysninger, der forhåbentlig vil øge udgavens brugsværdi.