Holberg, Ludvig Don Ranudo de Colibrados

Don Ranudo de Colibrados

279

Don: sp.: herre, titel til adelsmænd og andre fornemme. - Ranudo: navnet klinger sp., men skal læses bagfra: O du nar; en (næppe historisk pålidelig) anekdote, der har været sat i forbindelse med komedien, fortæller om en ambitiøs sp. syngemester hos den musikglade Chr. IV (1588-1648); syngemesteren blev adlet efter eget ønske - men da under dette navn. - de: sp.: af. - Colibrados: ligesom Ranudo hispanisering af et anekdotisk navn; anekdoten blev på da. grund tilknyttet Fr. IV (1699-1730), i hvis regeringstid Holberg affattede komedien; kongens hofkok ville adles, hvortil Fr. IV spurgte, om det skulle være under navnet von Kohl und Braten (ty.: af kål og steg). - Hoffart: hovmod. - H.M.: initialer for Hans Mickelsen, Holbergs psuedonym på skønlitterære skrifter fra 1720'rne.

280

Acteurs: skuespillere, »roller«. - Grand d'Espagne: fr. form af: grande d'España, sp.: grande af Spanien, titel på medlemmer af den sp. højadel, der kun omfattede ca. 112 familier. - Donna: dona, sp.: frue, kvindeligt sidestykke til mandstitlen Don, se n.t.s. 279. - Olympia (...) Pedro: komediens navne er ægte sp., blot ikke altid korrekt stavede. - las Minas: navn på sp. adelsfamilie. - forliebt: forelsket. - Æthiopien: for oldtidens gr. og rom. forfattere stod Æ. som et halvmystisk område, diffust lokaliseret som det østafr. område syd for Ægypten; på Holbergs tid identificeredes det i alt væsentligt med det kristne Abessinien (Etiopien); indbyggerne var semiter. - Page: dreng, der tjener ved et hof eller i et fornemt hus. - laqvais: lakaj, tjener. - Udtolker: tolk. - Svite: følge. - Province: provins.

545

281

min hierte: min kære. - interesse: økonomiske el. materielle hensyn. - derimod: til gengæld. - fabel: berygtet el. til grin. - ambition: ærekærhed, stolthed. - min h.: kort for: min hjerte, kære. - raisonnerede (...) saaledes: anstillede sådanne betragtninger.

282

heller: snarere. - agere en Roman: optræde som i en roman, dvs. »romantisk«. - Poetisk: som beskrevet i (vers-) digtning. - at der jo er: at der ikke er. - daarlighed: tåbelighed. - minde: tilladelse, accept.

283

deres forsættes fuldbyrdelse: fuldbyrdelsen af deres forsæt (hensigt, plan). - straffe: dadle. - commission: til opgave. - (ti (...) bye): sætningen i parentes siges sagte, fortroligt. - signorier: titler af seigneur, herre. - maver: mager. - holde (...) ørene stive: taber ikke modet, giver ikke op. - besynderlig: især. - extremitet: yderlighed. - stok (styk) von achten: holl. navn for den sp. mønt Peso (de a ocho); l s.v.a. = 8 realer; mønten kendtes også i Da., hvor l s.v.a. = lidt mindre end l speciedaler = 6 mark, se n.t.s. 216.

284

Hofmesterinde: fordanskning af det sp. begreb dueña: anstandsdame. - gouvernere: bestemme over, passe på. - lider dit Herskab: har dit h. det. - Duc: sp.: hertug. - de la Vera Crux: sp.: af det sande kors. - de la Vera Crux (...) Cifuentes: se n.t.s. 280. - de las Spádas: sp.: af kårderne. - Abad: sp.: abbed; det var skik, at adelens yngre sønner fik titlerne og indtægterne af gejstlige embeder, som så blev bestyret af andre. - Marqvez: sp.: marquis. - Cifuentes: sp.: grevelig familie. - la Marqvesa: sp.: marquise'en. - for de Morers tider i Spanien: før maurerne vandt indpas i Sp., dvs. før 711. - Victorie: sejr. - erholdt: fik, opnåede. - kongen af Mesopotamien: se n.t.s. 145. - Toledo: by i det centrale Sp. (Castillien), syd for Madrid; byen blev erobret fra maurerne 1085.

285

Liberie: uniform for tjenere i fornemme huse. - højstbmte: forkortelse for højstbemeldte; sidste led betyder: omtalte. - Fendrik: fanebærer, bannerfører. - musqvet-: flintebøsse-; sådanne kom først i alm. brug i 16. og 17. årh. - ikke 300 aar siden (...) i brug: se foreg, note og n.t.s. 146. - Standarten: fanen. - raisons: grunde.

286

Ahner: (adelige) forfædre. - gemeent: almindeligt, ordinært. - invention: idé. - skramererede: galonerede, rigt pyntede. - till: ved. - naar borger-folk (...) Hof-folket allerslettest: hentydning til den sorte sp. hofdragt, der indførtes af Filip II (1555-1598) som modtræk mod den overhåndtagende pyntesyge. - studser: pranger. - tillforn: forinden. - Standar: standart, fane.

287

1 td guld: én tønde guld = 100.000 rigsdaler, se n.t.s. 11. - ß: skilling, se n.t.s. 84. - en jøde: jøderne var på komediens tid kendt som bl. a. tuskhandlere og marskandisere. - skerv: ringeste mønt, en brøkdel af en skilling, for længst gået af brug på komediens tid. - materien: emnet. - fodre: fordre, kræve (ind). - veed at leve: har fine 546 manerer (jvf. fr.: savoir-vivre). - post: sag. - Netteldug: fint bomuldsstof. - crediterede: leverede på kredit. - fast: næsten.

288

formedelst: på grund af. - choqvelade: Sp. importerede som det første europæiske land chokolade (fra Mexico); fra Sp. bredte brugen deraf sig til det øvrige Europa i 17. årh. - Broqveldoro: Broquel d'Oro, sp.: Gyldenskjold. - reprimendere: irettesætte.

289

reputation: gode navn og rygte. - Almanaker: kalendere, indeholdende bl.a. vejrudsigter for året (som havde ry for sjældent at slå til). - reputerlig: standsmæssigt. - leilighed: plads, beskæftigelse. - inventere: finde på, »digte«. - conjuncturerne: omstændighederne.

290

compagnier: selskab (er). - ambition: stolthed. - overlægger: planlægger, diskuterer. - fortvilede: forbandede.

291

Fort: straks (giv mig det). - forsoret dig: forsvoret dig, svoret falsk. - røvet: røbet. - ingen gode: ingen nytte, gavn. - dølge: skjule.

292

pretendere aliance: ønske (ægteskabs-)forbindelse.

293

allerkier:: forkortelse for: allerkæreste. - till hans kierligheds forfremelse: til at hjælpe (fremme) hans kærlighed med. - findes: vise mig at være.

294

Hvi: hvorfor. - spise: bespise. - garandere: garantere. - ladt sig bruge: stillet sig til (seksuel) rådighed. - till felds: i felten. - Nederlandske krig: der kan enten være tale om den del af den sp. arvefølgekrig (1700-1713), der førtes i de sydlige Nederlande, eller om krigen 1672-1678, hvor Sp. sammen med Holl. og den ty. kejser kæmpede mod Fr., men blev tvunget til landafståelser.

295

generosité: fr.: gavmildhed. - staaer (...) paa: vogter over, kæmper for. - iblant: nu og da. - citerer de till eksempel: anfører de (påberåber de sig) som eksempel. - for syndfloden: før Syndfloden, hvorom berettes i 1. Mos. 6-8. - allene (kun) drak vand: Noa anføres som den første vindyrker, 1. Mos. 9,20. - skilling: se n.t.s. 84. - Hofnar: hofnarre ved fyrstehoffer var gået af brug på komediens tid (med undtagelse af Peter den Store af Ruslands); hofnarrene havde traditionelt frisprog. - forfremme: se n.t.s. 293. - Redebonhed: beredvillighed. - pro position: (ægteskabs-)tilbud. - naar: hvis.

296

recommenderer: anbefaler. - Philosophus: lat.: filosof. - artigt: kløgtigt, morsomt.

297

rundtalenhed: åbenmundethed. - røves: røbes. - udfodrer: kræver. - hemmelige sager: (også:) intime forhold. - Laqvais: lakaj, tjener. - Liberie: se n.t.s. 285. - Estremadura: i denne sp. provins var befolkningen stærkt opblandet med maurerne (araberne).

298

de Mohrer: maurerne. - ave Maria: lat.: vær hilset, Maria; katolsk bøn med denne indledning. - de monte Ricco: sp.: af det rige bjerg. - clenodie: (kostbart) smykke.

299

gemen: ordinær, jævn. - materie: stof. - attraa: ønske, behov. - beester: 547 dyr. - brutale: dyriske. - durchleuchtigt: ordet er dobbelttydigt, se n.t.s. 136. - generositet: gavmildhed, ædelmodighed.

300

Keisere, Konger (...) underholde: se n.t.s. 295. - underholde: forsørger, brødføder. - staaer paa: se n.t.s. 295. - renderer: yder, kaster af sig. - riccos hombres: sp.: rige mænd, gl. sp. titel for højadelen. - *dolgoeO*: dvs. - titulair: (kun) i kraft af titel. - navne-dag: den dag, der er opkaldt efter en helgen, som har samme navn som én selv, og som tidligere fejredes som festdag, især blandt katolikker. - kline: klistre. - kong · Salomon: magtfuld israelit. konge i 10. årh. f.v.t., tillagt forfatterskabet til dele af GT.

301

cour: venlighed, smiger. - at giøre dig till en jøde: jød. oprindelse var i Sp. lige så foragtet som maurisk. - Apollo eller Helicon: Apollon var digtningens gud i gr. myt., Helikon var musernes (gudinder for kunster og videnskaber) bjerg. - kallun: indvolde. - Poeter fødes: tanken (og formuleringen) stammer fra Cicero, som i forsvarstalen Pro Archia (se n.t.s. 220), kap. 8, udtrykker, at digterevnen er noget medfødt; som »bevinget ord« forekommer Ciceros formulering i talrige variationer, kendtest nok: Nascimur poetae, fimus oratores, lat.: vi er født som digtere, vi bliver (uddannet til) talere.

302

parere: tage sig ud.

303

divertere: morer, underholder. - stoffes: af kamgarn. - højt hierte: stolthed. - oppudsed: pyntet. - galante: fin. - Escurial: berømt renæssancepalads i Madrids omegn, opført af Filip II i slutningen af 16. årh. - Hospital: fattighus. - briller (...) Portugisiske mode: briller (pince-nez) bares som lapseri overalt i Europa i 17. årh.; moden synes at stamme fra Sp. og Port.

304

spansk: stolt, hovmodigt. - for hende: før hende (uærbødigt). - incommodere: ulejlige. - snøvler: læser utydeligt. - tegne-bog: notesbog. - Conde: sp.: grev. - de Monte d'Oro: sp.: af Guldb(j)erg. - Marqvez: sp.: marquis. - de Leo negro: sp.: af den sorte løve. - Marqvesa: sp.: marquise. - D.: forkortelse for: Don, se n.t.s. 279. - Broqvel Doro: se n.t.s. 288. - Ducas: (brugt som) sp. fyrstetitel. - de Sta Casa: af det hellige hus; Sta er forkortelse for: Santa. - Fadder: faddere (som barnet opkaldtes efter); Holberg har i senere udgaver rettet til: Fadere (hvorved Pedros bemærkning bliver frivol). - pardonnerer: undskylder. - Capun: ung, kastreret hane. - incommoderer: generer.

305

bruge kun sin commodité: skal ikke genere sig. - commissionaire: udsending. - recommendered: anbefalet. - estime: agtelse. - alliance: forbindelse.

306

honete: hæderlig. - raillerie: forhånelse, drilleri. - tegner: optegner, nedskriver.- tegner (...) an: skriver op.

307

Nairos: fornem kaste i Indien. - toer: vasker. - vare: advare. - polerede: civiliserede. - citere: anfører. - forekaste: bebrejde. - medisance: 548 bagtalelse.- derudover: derfor.- falsk: dårligt (udført).- har (...) ikke haft uden: har kun haft.

308

Guld-børs: pung med guldmønter. - Canaille: slyngel, »plebejer«. - Monte ricco: sp.: rige bjerg. - giorde (...) presenter: gav gaver. - salv. ven.: forkortelse for: salva venia, lat.: med tugt at sige, rent ud sagt. -noget andet: (eufemistisk:) ekskrementer.

309

formedelst: på grund af. - slag ved Burgs: B. er en sp. by nord for Madrid; noget slag her synes aldrig at have fundet sted. - Morer: maurere. - plante: efterkommer. - creaturer: der menes: lus. - Giek: nar. - i henseende til: på grund af.

310

daarekisten: galeanstalten. - depenserede: gav ud. - td. Guld: se n.t.s. 287. - pyramider: monumenter. - komme af vore lender: nedstamme fra os. - artig: morsom. - durchleuchtig: se n.t.s. 136. - ß: skilling, se n.t.s. 84. - insolente: uforskammede.

311

af lutter høflighed: ulønnet. - holde (...) noget till gode: bære over med. - daarlighed: tåbelighed. - artigste: mest dannede. - provincen: provinsen. - raserie: vanvid.

312

jeg jo kand: at jeg ikke kan. - jeg jo har: at jeg ikke har. - have gode veie: nok gå. - dislige: den slags. - effter den Tyrkiske maade: Holbergs uhjemlede påfund. - Constantinopel: siden 14. årh. i tyrkernes besiddelse.

313

canaille: rak, pøbel. - menagerlig: moderat. - expressioner: udtryk. - overgaars: forgårs. - hunger (...) haardt sverd: gl. da. ordsprog, Peder Syv nr. 4148, DgO VII,l (1983),s. 199.

314

drages: trækkes, »slås«. - passere for: anses for.

315

mile: l da. mil = ca. 7½ km. - snese: l snes = 20 stk. - capuner: se n.t.s. 304. - ærlig: »gode«, tiltale til jævn person (venligt nedladende). - Juan: alm. sp. navn.

316

artigt: morsomt, pudsigt. - junkere: dobbelttydigt: 1) (unge) adelsmænd, 2) lapse. - Philosophus: lat.: filosof. - bie: vente. - underholde: forsørge.

317

fortplante: forplante. - Hanreder: hanrejer, bedragne ægtemænd. - forsørge: dobbelttydigt: 1) brødføde, 2) tilfredsstille (seksuelt). - kommer af stand: bliver ude af stand til. - raisonnere: anstille betragtninger. - for curiositet: af nysgerrighed.

318

forsoret: forsvoret, svoret på det modsatte. - rart: usædvanligt.

319

Rosonobler: rosenobler; både eng. og sp. guld-r. var på komediens tid i omløb i Da.; de sidste var mindre værd end de første; værdien af l rosenobel lå omkr. 4 rigsdaler, se n.t.s. 11. - staae mig an: passse sig for mig. - Reputation: anseelse. - med condition: på betingelse af.

320

vederfaret: hændt. - Vaaben: våbenskjold med symbolske (heraldiske) figurer og tegn. - giver: giv (bydemåde tiltaleflertal). - er descendered 549 af: nedstammer fra. - Antonio (...) Ventoso: om de sp. navne, se n.t.s. 280.

321

Ahner: (adelige) forfædre. - Don Qvichotter og Don Sancho Pancher: fantast-ridderen Don Quijote er hovedperson i Cervantes' ridderroman-parodi af samme navn (1605-1615); den enfoldige Sancho Panza er D.Q.'s væbner og tjener. - stakkels: jævn, sølle.

322

skillerom: felt (i våbenskjoldet), se n.t.s. 320. - udtydningen: den symbolske betydning af de heraldiske figurer.

323

Velbaarne: titel til adelige personer. - Monsr og Madme: monsieur og madame, fr.: hr. og fru. - air: mine. - Laqvais: lakaj, tjener. - carossen: kareten. - (Borger-)nøkkerne: unoderne, manererne. - Porto-Chaise: portechaise, bærestol. - axel: skulder. - Sevilien: Sevilla. - grande mama: sp. el. fr.: bedstemor.

324

min hierte: min kære. - hun ivre sig ikke: hun (tiltale) må ikke vredes. - noget (...) at lugte till: indsnusning af dampe fra parfumer eller spiritus (som man bar på sig i »lugtedåser« indeholdende en lille, vædet svamp) benyttedes mod ildebefindende. - æstimerer: agter, respekterer. - Rettens middel: rettens repræsentant, øvrighedsperson à la »kongens foged«. - exeqvere: fuldbyrde.

325

den grønne stue: se n.t.s. 15. - Mohrland: morernes el. maurernes land i (Nord-)Afrika. - Casper Melchior Balthasar: de hellige tre kongers navne (se n.t.s. 332). - Ariel: navnet på en luftånd; Holberg har navnet fra J. Drydens bearbejdelse fra 1670 af Shakespeares The Tempest (da.: Stormen), trykt 1623. - Theophrasto Bombasto: hispanisering af de to lat. fornavne Theophrastus Bombastus, der bares af den berømte ty. læge, kemiker og mystiker Paracelsus (1493-1541). - Printz af Æthiopia: se n.t.s. 280. - det ord Bombasto: jvf. det da. ord bombast: tom svulst. - D. Maria: forkortelse for: Doña Maria, se n.t.s. 280. - den borgerlige Adelsmand (...) en kiøbmand (...) den Tyrkiske keisers Søn (...) till Paris (...) dotter: hentydning til Molières komedie Le Bourgeois gentilhomme (da.: Den borgerlige adelsmand, Den adelsgale borger) fra 1670; i resten af Do« Ranudo følges imidlertid den her refererede og kritiserede intrige fra Molières komedie. - inventionen: ideen, intrigen. - Mufti: muhammedansk ærkebiskop og minister. - Ambassadeur (...) Doctorens dotter: hentydning til et stykke i Le Theatre Italien (se n.t.s. 188): Arlequin Empereur dans la lune (fr.: Harlekin som kejser i månen) fra 1684 (bd. I i 1721-udg.).

326

Mayst: forkortelse for: majestæt. - Romerske troe: katolicismen; Ætiopien havde været kristent siden den tidlige middelalder. - scrupulere: have betænkeligheder. - han er sort: se n.t.s. 280. - jo vrager: ikke vrager. - som jo er: som ikke er. - gang-klæder: det tøj, man går i. -gier dem en god dag: »blæser dem et stykke«.

550

327

søge min Regres till: søge om godtgørelse hos. - igien: til gengæld. - hestedekke: der menes et hestedækken, der er beregnet til også at beskytte hestens hoved, og som derfor har huller til øjnene og hylstre til ørene, jvf. Pedros indtryk af D.R. i IV, 5 (s. 331). - Hvor: hvorledes.

328

Gripomenuser: nedsættende betegnelse for politi- el. retsbetjente. - skerv: se n.t.s. 287. - steg-vender: grill-kok. - Gribhomines: homines, lat.: mennesker. - med permission: med forlov; intimere beklædningsstykker burde ikke benævnes rent ud.

330

udfodrer: kræver.

331

dørkelse: dyrkelse. - Varulv: iflg. folketroen et menneske, der lejlighedsvis omskaber sig til et ulvelignende væsen. - schlafrok: slåbrok (af Schlafrock, ty.: sovefrakke). - om: så sandt som. - vederfaret: hændt. - creditores: kreditorer. - privilegier: fx. handelsmonopoler. - intercederer: lægger sig imellem, går i forbøn.

332

Melchior (...) Ariel: se n.t.s. 325. - David Georgius: navne fra den ætiopiske kongeslægt. - de hellige 3 konger: de østerlandske vismænd, der iflg. Matth. 2,1 bringer kong Herodes meddelelsen om Jesu fødsel.

333

Dronningen af Saba: se n.t.s. 145. - høj: neml. af stand og slægt.

334

eqvipage: udstyr, påklædning. - Tarter: »en farvet«; tatarerne var et asiatisk folkeslag. - snar: hurtig. - abit: lat.: han går bort. - Udtolker: tolk (og gesandt).

335

være krafftigt: have virkning. - svaghed: sygdom. - anslag: plan. - poenitentze: bod. - devotion: fromhed. - k.: forkortelse for: kong. - Nabocodonosser(s): Nebukadnezar, se n.t.s. 145; N. levede iflg. Dan. B. 4,31-34 i sindsforvirret tilstand syv år som et dyr blandt dyrene og ernærede sig af planter. - var betænkt paa: overvejede. - penitence: bod. - kongel.: forkortelse for: kongelige (neml. efter Nebukadnezar). - Resolution: beslutning. - kongel. Resolution: juridisk udtryk betegnende en af kongen udstedt lov el. forordning. - Sanct.: forkortelse for: sanctus, lat.: (den) hellig(e), i den katolske kirke betegner S. + navn en helgen, hvilket er absurd i forbindelse med Nebukadnezar.

336

Clericie: præsteskab. - Deputerede: udsendinge. - D. Olympia: forkortelse for: doña O., se n.t.s. 280. - disputere: argumentere. - extraordinair: særlig, usædvanlig. - ublue: utugtig, uanstændig. - Canonisation: ophøjelse til helgen. - fornemmelig: først og fremmest.

337

Excellence: tiltaletitel til fx. ambassadører og gesandter. - durchleuchtighed: durchlauchtighed, højhed. - Æthiopien (...) christne: se n.t.s. 280. - gaaer fra: afviger fra. - lærdom: troslære, trosgrundlag. - Portugisiske Jesuiter (...) Romeske sæde: jesuitterne udgør en munkeorden, stiftet af sp. Ignatius Loyola (1491-1556), der med kompromisløs 551 iver missionerede for Romerkirken (katolicismen) og bekæmpede enhver afvigelse herfra (»modreformationen«); portugisiske j. drev allerede i 16. årh. en missionerende virksomhed i Abessinien, der især var vendt mod muhammedanerne; det R. s. betegner pavestolen (den romer.-katolske kirkes hovedsæde). - passerer for: regnes for. - ende: formål. - anslag: anvisning, forslag. - conseqventer: lat.: som følge deraf. - Dronningen af Saba: se n.t.s. 145. - de hellige 3 konger: se n.t.s. 332. - endelig: når alt kommer til alt. - Sem Cham: Noas sønner omtales efter syndflodsberetningen i 1. Mos. 9,18 som Sem, Kam og Jafet. - Jacob: forveksling for: Jafet, se foreg. note. -Morer: maurere (arabere, afrikanere).

338

Erke-: øverste. - Velbhed: forkortelse for: velbårenhed, se n.t.s. 323. -Hillemænd: »bevar mig vel«. -fordrage: tåle. - residerer: bor (fornemt). - under linien: ved Ækvator. - svovel-stikker: datidens »tændstikker«, antændtes ved en glødende fyrsvamp.

339

Grand d'Espagne: se n.t.s. 280. - effter sit privilegium (...) kongen af Spanien selv: det hørte virkelig til grandernes ceremonielle forrettigheder at beholde hatten på i kongens nærvær. - prejudicere: skade. - D. Olympia: forkortelse for: Doña O., se n.t.s. 280. - et andet vist sted: (eufemistisk:) nødtørftshuset.

340

daare-kisten: galeanstalten. - seer igiennem fingre: bærer over.

341

pretensioner: krav. - narrisk: naragtigt. - forslag: anslag, plan.

342

heroisk: heltemodig. - fortryde paa: vredes over. - admirerer: beundrer. - ædelhiertighed: ædel tænkemåde, stolthed. - Velbrhd : forkortelse for: velbårenhed, se n.t.s. 323. - tillforn: hidtil.

343

mohrer: maurere. - Xeres de la Frontera: sydsp. by, hvor maurerne 711 slog den sp. kong Roderiks hær, hvilket blev optakten til deres indtrængen i Sp. - Svogerskab: forbindelse mellem familier i kraft af (fx. børns) ægteskab. - forliebte: forelskede. - Veirhane: person, der skifter mening el. holdning efter omstændighederne (drejer sig efter vinden) . - nøkker: manerer. - Fruer-piger: kammerpiger. - poleredt: civiliseret.

344

forbunden (nødsaget) (...) aarsags skyld: frasen angiver, at kvinden er blevet besvangret. - taler med en Spansk Jomfrue: det stive ceremoniel (også i kærlighed) var en kliché i komediens samtid. - for bryllupet: før brylluppet. - alterered: bestyrtet, bevæget. - insinuere: indynde. - forliebte viiser: elskovsviser.

345

besove: have samleje med. - skielmsk: lumsk, underfundig. - voldsom: voldelig. - Egteskabs Contracten: se n.t.s. 394.

346

heder: betyder. - u-billigt: urimeligt, uretfærdigt. - fundament: grundlag. - genereux: gavmildt, gæstfrit. - exem:: forkortelse for: exempel. - daarlige: tåbelige. - anslag: plan. - lyde: last, brist.

347

Bombasto: se n.t.s. 325.

552

348

mit hoved var op: op = oppe; jeg lever. - ivrede mig: blev opbragt, kom i affekt. - ikke er (...) lange hvile: ikke er til at spøge med. - mente: fortjeneste.

349

heroisk: heltemæssig. - Reputation: anseelse. - divertere: more, underholde. - Hofnar: se n.t.s. 295. - ærbar: alvorligt, seriøst. - staaer paa: står vagt om, værner, forsvarer. - Rosonobel: se n.t.s. 319. - Clienter: i det antikke Rom var c. jævnere borgere, der levede i et frivilligt afhængighedsforhold til en stormand (patron), som de ydede opvartning mod at blive beskyttet af ham. - Hillemænd: »du almægtige!«

350

Seine (...) Morland: vittigheden stammer fra Gherardis komediesamling (se n.t.s. 188), stykket Les Intrigues d'Arlequin (fr.: Harlekins intriger) II,17, hvor Harlekin, der spiller boghandler, belærer den unge Isabelle om, at Seinen flyder helt til Constantinopel, idet han påberåber sig sceneangivelsen i Bajazet »La scène est à Constantinople« (fr.: scenen [ikke Seinen!] er i C.), bd. II (1721-udg.), s. 484; »B.« er Racines tragedie fra 1672. - Scena: lat.: scenen, se foreg. note. - aasyn: ansigt. - staae (...) an: passe sig for. - og: også. - briller: se n.t.s. 303. - Svite: følge. - morer: maurere. - om Theatro: rundt om scenen. - presenter: gaver. - giør (...) grimacer: skærer, vrænger ansigter. - bukker: buk. - armbøsse: armbrøst; dette skydevåben var på komediens tid forlængst gået af brug (neml. efter krudtvåbnenes opfindelse, se n.t.s. 146). - skyder paa D. Ranudo: ideen til det grotesk fremmedartede, voldsprægede (hilse-) ceremoniel blandt abessinierne synes at stamme fra en portug. rejsebeskrivelse (som Holberg kendte) fra 1659 (geografisk ekstrakt heraf udg. på ty. 1670 og fr. 1672), forfattet af jesuitten og missionæren (se n.t.s. 337) Jeronimo Lobo (ca. 1595-1678), udg. Amst. 1728, bd. I, s. 29.

351

skielmsk: slyngelagtigt. - Romerske Religion: katolicismen, se n.t.s. 337. - Gemahl: ægtefælle (uanset køn).

352

Fasten: fastetiden = 40 dage op til påsken. - Notarius (...) Egteskabs contracten: se n.t.s. 394.

353

Valstedet: valpladsen, slagmarken. - men: eftersom, siden. - curieux: nysgerrig. - knepper: knipser. - alternere: veksler, udfører på skift. - Notarium: notarius, lat.: notaren (her bøjet i afhængighedsfald, fordi »til« styrer dette fald på lat.).

354

vivant: lat.: de leve. - omendskiønt (...) sammen: iflg. Chr. V's Danske Lov (1683), 3-16-3, var det en datter tilladt at gifte sig mod forældrenes vilje, hvis lovlige grunde ikke talte derimod. - udfodres: kræves. - exemplariter: lat.: eksemplarisk, til alm. afskrækkelse.

355

kiende (...) for: anerkende som. - banden: komplottet. - conspirerer: har svoret sig sammen.

356

comportere: opfører. - Si furiosus etc.: Si furiosi parentis liberi etc.: lat.: hvis børn af en afsindig fader osv., citat fra Romerretten; i 553 Corjuris (se n.t.s. 119) forekommer der en retsregel, der tillader børn at indgå ægteskab uden faderens tilladelse, hvis denne ikke er ved sin forstands brug: Codex Justinianus 5-4-25 (Corpus Juris Civilis II, udg.: Krüger, Berlin 1895, s. 197).