- ↩
- Skaarup
-
(der hidtil har siddet med Hænderne foldede i Skjødet og
stirret hen for sig, reiser Sig).
Tak, Børn! Tak! Tak! - Ja, det er en stor, en ufortjent Lykke; og det er vor Pligt at bære den med Ydmyghed. - Kom hid, lille Kone! (Trækker hende til sig og kysser hende). Du har i de sidste Aar gjennemgaaet Meget med mig, og uden at klage. Gud være lovet, nu kan jeg berede dig en sorgfriere Fremtid.