Hertz, Henrik Uddrag fra Sparekassen

August
(kommer ind fra høire).

Naa, nu er jeg da saa forspiist og - jeg havde nær sagt - saa fordrukket, som om jeg havde været til Gilde paa Skydebanen. Vi har til Middag levet saa flot og overflødigt, som bengang Onkel havde Part i Kaperierne. Rhinskvinen ftød over Dugen - forloren Skildpadde, stegte Ænder og Wienertærte - den ene Skaal ovenpaa den anden - jo, Begyndelsen er god. - Med alt det er det godt, at jeg beholdt min Contenance. Her maa smedes, mens Jernet er varmt. Sætter jeg ikke mit Project igjen- 65 nem strax, kunde der komme andre Liebhabere; for ikke at tale om, at - saa utroligt det klinger - jeg vil parere, inden to Aar er' de Penge fløiten. Der er allerede lagt saa mange Planer derinde, at Gevinsten kan faae sin Rest alene derved. Vi skal have nye Gardiner, nye Speile, nyt Betræk. Vi skal ligge paa Landet til Sommer. Vi har saa smaat talt om at holde Heste og Vogn - - Aha! der har vi Adolf. Kan jeg vinde ham, saa har jeg det Halve vundet. - Naa! nu maa man da lægge sit Ansigt i Søndags-Folder.