↩ Faenzas Beleiring havde vel ikke saa glimrende et Udfald, thi efter henved otte Maaneders heltemodig Kamp maatte den overgive sig paa Naade og Unaade (1241), men hvad Indtryk det maatte giøre, deels at saadan en Smule By kunde saalænge holde den Stormægtige varm, og deels at den Romerske Keiser, Christenhedens Skjold og Kirkens Værge, havde saa travlt med at beleire Byer i Kirke-Staten, at han slet ikke fik Stunder til at ændse de frygtelige Mogoler, der paa samme Tid nedsablede det Schlesiske Lande-Værn med Hertug Henrik af Liegniz (1241) og truede med at lægge Tydskland til Rusland; det er dog uberegneligt, og det Sidste skulde i det Mindste lært de Tydske Historie-Skrivere ei at løfte denne »Rigets Formerer« til Skyerne***).